Dette er en blog omkring mine 9 måneder i USA og den vil blive brugt som opdateringer omkring hvad jeg laver og oplever så mine venner og familie kan følge med :)

onsdag den 19. december 2012

Juleferie

Da jeg kom hjem fra skole igår havde jeg juleferie! Det er skønt! dog føles det ikke som jul - det er nok bare fordi alt er anderledes end hvad jeg er vant til og så er her for varmt til at være december! Jeg vil have sne!!!!

Der har været en masse igang så derfor har jeg ikke fået lavet flere indlæg.
Jeg har haft koncerter med både band og kor - det gik meget godt hvis jeg selv skal sige det :) Vi var også med i en juleparade og derefter havde vi en band julefest med en masse mad - det var mega hyggeligt! Det var det rigtige valg at være med i bandet - de er blevet min anden amerikanske familie!

D. 13 December fyldte Daniel 1 år!!! Han er bare den sødeste lille fyr! Jeg kommer nok til at stjæle ham med hjem, haha


Han fik sin egen lille kage som han kunne spise osv.. Han endte med at ligne en smølf :D
Dagen efter Daniels fødselsdag skulle Jayne og jeg på helikopter tur! Det var super smukt at se alle lysende oppe fra!


Lørdag fik vi Daniel over til babysitning! Han er bare uimodståelig altså! og jeg ved ikke hvad der er med mig, men jeg kan få ham til at sove - det betyder jo bare at han føler sig tryg haha.
Det at have en lille en i familien igen er nu meget rart - moderinstinktet kommer helt op i mig, haha.

Søndag var det kirke som altid og så skulle vi mødes med min koordinator og en anden udvekslingsstudent og hans familie - han går også på min skole. I starten af opholdet ville han ikke rigtig snakke med mig, men nu som hans engelsk er blevet bedre (det var rigtig dårligt da han kom) snakker vi lidt sammen, så det er jo meget godt :)

Mandag og tirsdag var finals på skolen. Jeg tror det er gået meget godt med det hele. Dem jeg har fået at vide er fine! Computer fik jeg 100% og så + bonus, engelsk fik jeg vist 86% og det var en af de højeste i min klasse! Band gik også fint og så har jeg ikke fået resten at vide endnu. Så det er jo fint som en begyndelse. 

Jeg havde lavet t-shirts til min venner som julegave hvor der stod "I can say rødgrød med fløde can u?" - de synes alle at de var sjove og de blev glade for dem så jeg er glad :)

Jeg tror det var alt for nu.

Love <3

1 kommentar:

  1. Det er så dejligt, at kunne læse og følge med i dine oplevelser.....
    Vi må finde plads til Daniel hvis du har ham med hjem - men nu ingen babyer - hahahha
    Fed idé med de bluser til vennerne :-)
    Dejligt at dine prøver er gået godt :-)
    Sneen her er væk igen... så måske den er på vej til dig ;-)
    mor

    SvarSlet