Dette er en blog omkring mine 9 måneder i USA og den vil blive brugt som opdateringer omkring hvad jeg laver og oplever så mine venner og familie kan følge med :)

søndag den 30. december 2012

Jul


Ja nu er det jo egentlig længe siden at det var jul, men jeg er jo lidt langsom som altid :)

Fredag d. 21 var vi ved noget der hedder Dry Gulch som er en kirke drevet forlystelses ting - The Christmas Train hvor man får hele baggrunden for julen opremset og opført på en flot måde :)
Det var meget sjovt at prøve og meget hyggeligt med hele Jaynes brors familie også..


Fra v.: Brittany m Daniel, Sierra, Jayne og Chelsea

Dry Gulch

Fra v.: Brittany, Daniel og Chelsea ved The Christmas Train

Juleaften fik vi hele familien på besøg: Granny og Papa, Jaynes brors familie og Jaynes søsters familie.
Vi var vel omkring 19 stk eller noget i den stil. De spiser jo noget meget anderledes mad til jul end vi gør derhjemme - vi fik skinke, kalkun, kartoffelmos, brød, grøntsager osv. og kager til dessert. Meget mærkeligt når man er vandt til flæskesteg og ris ala mande..
Vi pakkede gaver op juleaften da det var der at vi alle var sammen. Jeg fik en masse ting når man tænker på at jeg ikke har været her så længe - og jeg blev rigtig glad for det hele :)
Jeg fik smykker, halstørklæder, en trøje, en ramme der siger "friends", gavekort til iTunes og til at få lavet negle, creme, sokker og lidt andet. Det var rigtig lækkert og alle blev glade for de gaver jeg havde købt dem - WIN!

Hele min amerikanske familie på Jaynes side.

D. 25 fik jeg så stocking gaver - gavekort, slik, creme, læbepomade, gavekort, sutsko, smykker og min gave fra min familie i DK - et charm til mit story armbånd!

D. 26 gik så med at gå på efter jul udsalg hvor Jayne og jeg hver fik købt nogle gode ting som vi ikke fik til jul.

D. 29 var vi så i Arkansas hos Thomas' søster hvor hele hans familie kom. Det var alle rigtig søde imod mig og spurgte meget ind til mig og jeg følte mig rigtig velkommen. Jackie som er Thomas' tvilling havde skrevet til mine forældre i DK og spurgt hvad min ynglings mad var så de havde lavet lam for den første gang fordi jeg skulle komme - hvor sødt er det lige?
Jeg fik også nogle gode gaver af denne side af familien som jeg eller ikke havde regnet med at få noget af så jeg er bare en glad pige!

Jeg har kun mødt venlige og glade mennesker som altid er meget interesserede i at høre om Danmark og om mig osv. så det er jo bare dejligt.

Jeg har haft en super god jul! og håber også at i andre har haft en god jul med alle dem i elsker og holder nær! Husk på at nyde det selvom der måske er nogen der er ved at være trætte af at holde jul på den samme måde med de samme mennesker, men tro mig når man er langt hjemme fra er julen sgu noget af det man kommer til at holde meget nært for ingen holder så god en jul som vi danskere set fra min side! Jeg har fået en super amerikansk familie, men det var virkelig mærkeligt ikke at holde jul med min familie i DK!

Love <3



onsdag den 19. december 2012

Juleferie

Da jeg kom hjem fra skole igår havde jeg juleferie! Det er skønt! dog føles det ikke som jul - det er nok bare fordi alt er anderledes end hvad jeg er vant til og så er her for varmt til at være december! Jeg vil have sne!!!!

Der har været en masse igang så derfor har jeg ikke fået lavet flere indlæg.
Jeg har haft koncerter med både band og kor - det gik meget godt hvis jeg selv skal sige det :) Vi var også med i en juleparade og derefter havde vi en band julefest med en masse mad - det var mega hyggeligt! Det var det rigtige valg at være med i bandet - de er blevet min anden amerikanske familie!

D. 13 December fyldte Daniel 1 år!!! Han er bare den sødeste lille fyr! Jeg kommer nok til at stjæle ham med hjem, haha


Han fik sin egen lille kage som han kunne spise osv.. Han endte med at ligne en smølf :D
Dagen efter Daniels fødselsdag skulle Jayne og jeg på helikopter tur! Det var super smukt at se alle lysende oppe fra!


Lørdag fik vi Daniel over til babysitning! Han er bare uimodståelig altså! og jeg ved ikke hvad der er med mig, men jeg kan få ham til at sove - det betyder jo bare at han føler sig tryg haha.
Det at have en lille en i familien igen er nu meget rart - moderinstinktet kommer helt op i mig, haha.

Søndag var det kirke som altid og så skulle vi mødes med min koordinator og en anden udvekslingsstudent og hans familie - han går også på min skole. I starten af opholdet ville han ikke rigtig snakke med mig, men nu som hans engelsk er blevet bedre (det var rigtig dårligt da han kom) snakker vi lidt sammen, så det er jo meget godt :)

Mandag og tirsdag var finals på skolen. Jeg tror det er gået meget godt med det hele. Dem jeg har fået at vide er fine! Computer fik jeg 100% og så + bonus, engelsk fik jeg vist 86% og det var en af de højeste i min klasse! Band gik også fint og så har jeg ikke fået resten at vide endnu. Så det er jo fint som en begyndelse. 

Jeg havde lavet t-shirts til min venner som julegave hvor der stod "I can say rødgrød med fløde can u?" - de synes alle at de var sjove og de blev glade for dem så jeg er glad :)

Jeg tror det var alt for nu.

Love <3